OM OS I DAG

Vores koncept er enkelt. Vi laver fuglehuse i Danmark, sælger dem og etablerer bysamfund i det fattige østafrikanske land, Burundi. Det er udviklingsbistand i en ny og folkelig forankret udgave. Det gør en forskel både herhjemme og i Burundi.  I Danmark involveres skoler, institutioner, væresteder og kunstnere, som maler fuglehuse om til små kunstværker. Husene sælges, pynter i danske haver og minder ejeren om,  at dansk udviklingsbistand nytter. Pengene bruges på landsbyprojekter, hvor Byg1By bl.a. uddanner fattige mennesker, så de kan få en indtægt, og selv kæmpe sig ud af fattigdommen. 

 

Byg1By arbejder ikke med udviklingsbistand i traditionel forstand, men med hjælp til selvhjælp. For nogle er kommercialism et ”fy-ord”. Sådan ser vi ikke på det, vi anser netop den kommercielle tilgang som en styrke, og en nøgle til en vellykket udvikling. Byg1By støtter iværksættere, gode ideer, der sikrer at vores projekter er lokalt forankret, holdbare og giver målgrupperne et opmuntrende skub i den rigtige retning: At klæde folk på, så de selv er i stand til at arbejde sig ud af fattigdommen og sætte nye mål for fremtiden.

Mission


Med udgangspunkt i folkelig forankring og frivillighed vil vi skabe forståelse for dansk udviklingsbistand udført i øjenhøjde med befolkningen. 


Vision


Vi vil være synlige i hele Danmark ganske enkelt ved at involvere uddannelsessektoren, kulturlivet og borgere her i landet høj som lav. Vi vil gøre en forskel i Afrika ved at fokusere på "hjælp til selvhjælp". Fuglehuse i Danmark bliver til landsbysamfund i Burundi.

Bestyrelse

pr. 19-03-2024


Formand:

Anselme Bankambona


Næstformand:

Thorkild Høy


Sekretær:

Carolline Petersen


Kasserer:

Jørgen Jørgensen


Suppleant:

Kristian Bendix


Revisor:

Jan Kristensen

Forretningsplan

Afrapportering til Indsamlingsnævnet